Kokkeskoler og Gastronomi




Madlavning som oplevelse
Høgeuglen er Lunas Køkkens nysgerrige lillesøster - et kokkeskole- og madoplevelsessted skabt i samme ånd, men med sit helt eget udtryk. Hvor Lunas Køkken har specialiseret sig i skræddersyede teambuilding-events og unikke måltider midt i København, giver Høgeuglen private gæster muligheden for at komme i køkkenet i rolige og rekreative omgivelser. Her kan du selv være med - lære teknikker, eksperimentere og dyrke glæden ved madlavning i fællesskab.De to steder deler passionen for gode råvarer, smagfulde oplevelser og nærvær. Høgeuglen er et naturligt næste kapitel, hvor vi sammen udforsker nye sider af gastronomien – i roligere rammer med fokus på læring, sansning og fordybelse.

Orangeri & Landkøkken
I Høgeuglens orangeri smelter køkken og spisesal sammen. Det åbne landkøkken giver plads til fælles madlavning med fokus på friske råvarer og en jordnær tilgang til gastronomi. Når gryderne er taget af blusset, dækkes bordene, og op til 30 gæster kan nyde dagens arbejde i orangeriets varme og stemningsfulde rammer – omgivet af lys, blomster og hinanden.



